23948sdkhjf

Krisen kradser i norsk byggeri

Boligbyggeriet i hovedstaden Oslo er gået markant tilbage i årets første seks måneder.
Det er ikke kun i Danmark, at afmatningen i byggebranchen er til at tage og føle på. I Norge er aktiviteten gået markant tilbage, og i hovedstaden Oslo var mængden af nye boligprojekter i årets første seks måneder hele 56 % lavere end i samme periode sidste år.

Således viser en ny opgørelse, at der i perioden blev igangsat opførelse af 814 nye boliger mod 1846 i første halvår af 2007. På landsplan er tallet faldet med 22,5 %.

Som mange andre steder i Europa oplever Oslo, at det er meget svært at sælge bolig for tiden, og det er uvist, hvornår det ændrer sig:

- Det er usikkert, hvor længe efterspørgslen forbliver lav. Foreløbigt er omfanget af usolgte, nyopførte boliger så højt, at problemet næppe forsvinder lige med det samme, siger seniorkonsulent i Econ Pöyry Jan Høegh til dn.no.

Kilde: dn.no

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079