Bøde til polsk firma
Det polske byggefirma Eurotech har netop modtaget en bøde på 600.000 kr. for ikke at følge de fagretlige regler i Danmark.
Det er Arbejdsretten, der netop har straffet virksomheden for ikke at møde op og leve op til de aftaler, der var indgået.
- Vi er meget glade for, at Arbejdsretten statuerer et klart eksempel til skræk og advarsel for andre, der anvender samme forhandlingstaktik og dybest set ikke har lyst til at følge spillereglerne på det danske arbejdsmarked, siger Michael de Gier, faglig sekretær i 3F-afdelingen Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening til P4 København.
Problemet med det polske firma opstod i forbindelse med opførelsen af mediekoncernen Aller's nye hovedsæde i Havneholmen i København.
Kilde: P4 København