23948sdkhjf

Danmarks største lystbådehavn får ansigtsløft for millioner

Svanemøllehavnen nord for København gennemgår netop nu en større renovering.
Danmarks største lystbådehavn, Svanemøllehavnen nord for København, gennemgår netop nu en større renovering til glæde for de mange tusind lystbåde, der hvert år anløber havnen. By & Havn står for renoveringen, som alt i alt koster 40 millioner kroner.

Svanemøllehavnen har længe været utidssvarende, men efter renoveringen vil havnen fremstå som én af Danmarks mest moderne med bedre faciliteter som fx gangbare Y-bomme frem for gammeldags fortøjningspæle samt nemmere adgang til strøm og vand for sejlerne.

Nordmolen er allerede færdig, og renoveringen af Østmolen begynder til oktober, så det generer lystsejlerne mindst muligt.

Havnebygmester i By & Havn, Hans Vasehus Madsen, er meget tilfreds med de nye planer for Svanemøllehavnen:

- Vi har haft et godt samarbejde med Svanemøllehavnen A/S, og vores mål er at bygge et nyt og velfungerende lystbådeanlæg til glæde for sejlerne og de mange, der hver dag gå tur på havnen. Jeg er meget glad for de mange positive tilbagemeldinger, vi allerede har fået fra sejlere og gæster.

Der er 1170 faste pladser i Svanemøllehavnen, og ifølge havnefoged John Vestergaard Hansen besøges havnen hvert år af omkring 2000 turistsejlere. Derudover er havnen et yndet udflugtsmål for områdets beboere.

Renoveringen forventes afsluttet i 2011.

Kilde: By & Havn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079