23948sdkhjf

Egetræer skal fjerne støjgener

Nyt støjhegn halverer lydbelastningen.
”Skovens dybe, stille ro” kan fremover få en helt ny betydning.

Den 57-årige danske idémand, Viggo Momsen, har, sammen med firmaet Troldtekt Akustik, udviklet et støjhegn af egetræ med det mundrette navn EgBigNoiseStop.

Støjhegnet, der kan halvere lydbelastningen for øret, er opbygget af en ramme af egesveller. Rammen er beklædt med lyd-stoppende plader samt et lag af såkaldt ”træbeton”. Hegnet har en isoleringsmembran på i alt 175 mm.

Dansk Lyd Consult har foretaget målinger af støjvæggens virkning. De gode resultater fik Viggo Momsen til at søge beskyttelse hos Patent- og Varemærkestyrelsen, og han har allerede de første ordrer i hus i Danmark og Sverige.

Viggo Momsen oplyser desuden, at hegnene har en holdbarhed på minimum 50 år. Årsagen er, at de monteres på gevindstænger, så de ikke får jordkontakt.

Kilde: Viggo Momsen/Troldtekt Akustik

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079