23948sdkhjf

Bygningsarbejderne fik lavere lønstigningstakt

Situationen er den, at bygningsarbejderne afslutter mere byggeri, end de påbegynder. Derfor er presset på arbejdsmarkedet aftaget fra 2007 til 2008, og det fremkalder en lavere lønstigningstakt, fortæller seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.
I bygge- og anlægsbranchen aftog lønstigningstakten for arbejderne fra 1. til 2. kvartal 2008. Stigningen i timefortjenesten på årsbasis aftog fra 5,7 % i 1. kvartal til 4,0 % i 2. kvartal i år.

Situationen er den, at bygningsarbejderne afslutter mere byggeri, end de påbegynder. Derfor er presset på arbejdsmarkedet aftaget fra 2007 til 2008, og det fremkalder en lavere lønstigningstakt, fortæller seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.

I bygge- og anlægsbranchen er manglen på arbejdskraft faldet gennem de sidste to år. Ved udgangen af juni 2008 manglede der arbejdskraft i bygge- og anlægsvirksomheder, som samlet set beskæftiger 14 pct. af branchens ansatte. Det tal var på samme tid sidste år 33 pct. og i 2006 var der mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsvirksomheder som under ét stod for næsten halvdelen af beskæftigelsen. Der er derfor ikke noget at sige til, at lønpresset er aftaget, understreger Finn Bo Frandsen.

For arbejdere og funktionærer tilsammen aftog årsstigningen i timefortjenesten ved bygge- og anlægsvirksomhed fra 5,5 % i 1. kvartal til 4,3 % i 2. kvartal 2008. Funktionærgruppen havde dog en fremgang fra 4,9 % i 1. kvartal til 5,5 % i 2. kvartal.

På hele DA-området tiltog den årlige stigningstakt for arbejdere og funktionærer derimod fra 4,6 % i 1. kvartal til 4,9 % i 2. kvartal 2008.

Både industri og service oplevede højere lønstigninger.

Kilde: Dansk Byggeri - www.danskbyggeri.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156