23948sdkhjf

Betonvirksomhed går konkurs

Investorerne bag Abeo A/S har lukket for pengekassen.
Abeo A/S blev tirsdag taget under konkursbehandling på egen begæring. Årsagen er, at de nuværende investorer ikke ønsker at skyde flere penge i virksomheden.

Det skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Virksomheden er stiftet i 2010 og har udviklet og patenteret det særlige SL-dæk, der er baseret på en kombination af almindelig beton og letbeton. Det gør, at betondækket kan håndtere tungere belastninger og større spænd end traditionelle dækelementer.

Men markedet har ikke taget produktet til sig i tilstrækkelig grad, og det vil kræve mere kapital og en længere tidshorisont at opnå de nødvendige markedsandele.

- Vi tror fortsat på produktet, og på at det kan få en fremtrædende plads i byggeriet. Men i den business case, vi har stillet op, skal der bruges mere tid og mere kapital på at få det ud på markederne, end ejerne er villige til at investere, siger Abeos nu tidligere administrerende direktør, Søren Larsen, der efter en kort periode som bestyrelsesformand blev udnævnt som ny topchef i februar i år.

Kapitalfonden Seed Capital gik ind som investor i Abeo i 2011 og ejede forud for konkursen mere end en fjerdedel af virksomheden. Abeos SL-Dæk er siden 2013 blevet produceret hos Perstrup i Kolind på Djursland.

Hvad der nu skal ske med patenter og den videre udvikling af SL-Dækket er ifølge Søren Larsen nu op til den indsatte kurator i konkursboet.

Læs hele historien hos Licitationen - Byggeriets Dagblad:

Betonelementproducent går konkurs

Læs mere om: Abeo
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109