97,5 procent af nedrevet skole genanvendes
Ofte bliver udbudsmaterialet på nedrivninger lavet, før der er en plan for, hvordan byggematerialerne bortskaffes. I Holbæk blev det gjort den anden vej rundt.
Foto: Niras
Kommunen havde truffet det eneste rigtige valg, nemlig at rive skolen ned. Men den slags koster penge – og hvad nu, hvis byggematerialerne viser sig at indeholde miljøgifte?
For at komme ubehagelige overraskelser i forkøbet havde kommunen besluttet at afsætte tid og penge til en grundig forundersøgelse af bygningsmaterialerne og jorden på grunden. Undersøgelserne blev gennemført af et tværfagligt team fra det rådgivende ingeniørfirma, Niras, der havde fokus på ressourceudnyttelse.
I budgettet på 4,7 mio. kroner var der indbygget en reserve til uforudsete udgifter. Men reserven blev ikke brugt, og prisen for nedrivningen landede på knap 4,5 mio. kroner.
- Den grundige forundersøgelse betød, at der dukkede meget få overraskelser op ved selve nedrivningen. Og dem, der dukkede op, var skjult for prøvetagerne, siger projektleder Søren Kofod fra Kommunalt Anlæg under Vækst og Bæredygtighed i Holbæk Kommune.
Det handler om at tænke i symbiose
I god tid inden nedrivningen blev der udført et ressourcetjek af bygningerne, hvor materialer, som var egnet til genanvendelse, blev identificeret.
Ressourcetjekket trak på ekspertise fra tre forskellige afdelinger i Niras; nemlig miljøafdelingen, nedriverne og symbiosegruppen, for at sikre et helhedsbillede af potentialet for genanvendelse. Derudover blev alle informationer om miljøfarlige stoffer i jorden og bygningsmaterialer fra skolen grundigt undersøgt, inden nedrivningen blev sendt i udbud.
Det betød, at størstedelen af materialerne fra den gamle skole blev udnyttet og genanvendt.
- Ofte bliver udbudsmaterialet på nedrivninger lavet, før der er en plan for, hvordan byggematerialerne bortskaffes. I det her tilfælde blev det gjort den anden vej rundt, og det har betydet, at man i langt højere grad kan tænke i symbioseeffekter og derved skabe værdi, forklarer civilingeniør og projektleder hos Niras, Solvejg Qvist.
Rene materialer til genanvendelse
Efter miljøsanering af bygningerne blev alle de rene materialer fra nedrivningen som beton, jern, glas og tagpap genanvendt. Man sikrede, at materialerne var rene ved en grundig kortlægning af, hvilke materialer der indeholdt miljøfarlige stoffer. De materialer, der indeholdt de farlige stoffer, blev efterfølgende miljøsaneret, inden de blev solgt videre til genanvendelse.
Desuden viste forundersøgelserne, at der var olieforurening i jorden omkring en nedgravet olietank og jord med forurenede brokker i et gammelt svømmebassin, som til alles overraskelse dukkede op under en træbygning.
Efter oprensningen af jorden og det gamle svømmebassin var der et underskud på cirka 1.000 m³ ren jord, men den blev klaret ved at genbruge råjorden fra udgravningen til en ny periferivej i Søbæk Have i Jyderup.
Til gengæld kunne den rene, nedknuste beton på i alt 2.000 ton fra Brunhøjskolen køres til Søbæk Have, hvor den i dag er genbrugt som bundsikringsgrus under periferivejen.
Genanvendelsesprocenten for hele nedrivningen landede på 97,5 pct. De resterende 2,5 pct. blev kørt til deponi.
- Det handler om at tænke helheden ind i projekterne. I det her projekt blev de lokale ressourcer udnyttet optimalt, fordi man tidligt i processen var opmærksom på at tænke bredere end blot nedrivningen af skolen. Arbejdet blev udført i tæt samarbejde mellem kommunen, bygherren og os som rådgiver, og det tætte samarbejde fra start sikrer det gode resultat, siger Solvejg Qvist.
Den nu tomme og rene grund på knap to hektar ligger klar til at blive udbudt til salg, sådan som et flertal i Holbæk Kommunes Byråd har besluttet. På et borgermøde i januar bad byrådet borgerne i Holbæk komme med forslag til, hvad området kan bruges til fremover.
Selve nedrivningsarbejdet blev udført Søndergaard Nedrivning A/S.
