23948sdkhjf

BMS skeptiske over byggeboom

Det går godt for byggeriet herhjemme, men måske går det også lidt for stærkt, advarer kranudlejeren
Den pæne aktivitet, der for tiden præger dansk byggeri, er umiddelbart gode nyheder for kranvirksomheden BMS. Men nu, hvor aktivitetsniveauet begynder at ligne det, der var før finanskrisen, giver det også bekymringer om, om endnu en boble vil briste.

Det skriver Finans.

Administrerende direktør Jens Enggaard bemærker en positiv tendens i Sverige og Danmark, men andre store Europa-økonomier som den tyske og franske holder lidt mere igen. Og bliver der et krak her, vil det også trække den lille danske økonomi med ned.

I forhold til det danske marked hører direktøren fra flere entreprenører, at de i øjeblikket har lige så travlt, som de havde inden den seneste krise.

- Det er specielt i København, at der er godt gang i byggeriet. Man kan samtidig mærke, at elementfabrikkerne har fået lange leveringstider, og at det er svært at finde timelønnede til byggebranchen. Det er lidt de samme ting, som man fornemmede før krisen, siger Jens Enggaard til Finans.

Som en konjunkturfølsom virksomhed gik det også ud over BMS, da krisen gik ind og påvirkede den danske byggeaktivitet. Det betød blandt andet færre opgaver for det nordjyske kranfirma, som gradvist var nødt til at reducere i antallet af medarbejdere.

Men skulle krisen ramme igen, er BMS godt forberedt - i dag er det kun omkring 40% af virksomhedens omsætning, der hentes fra dansk byggeri, og der investeres meget i andre aktiviteter end byggeri, forsikrer direktøren.

Kilde: Finans

Læs mere om: BMS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297