23948sdkhjf

Fordobling af ulykker med sømpistol

Det sker oftere og oftere, at folk kommer til skade med en sømpistol – og det er ikke blot gør-det-selv-folket. De professionelle håndværkere kan skam også være med.
I en årrække har der været mellem 300-400 ulykker om året med en sømpistol, men i de seneste to år er antallet af ulykker nået helt op på 600. Det er både gør-det-selv-folket og de professionelle håndværkere, der rammes af de flyvende søm.

Det er især blandt de professionelle, der opleves en væsentlig stigning. Her er ulykkerne mere end fordoblet over de seneste fem år.

Kell Guldager Petersen, byggekonsulent ved Arbejdstilsynet, mener, at det kan være travlheden i branchen, der har været årsag til det stigende antal ulykker.

– For at vide, om der er tale om en reel stigning, skal man tage i betragtning, hvor mange timer der bliver arbejdet med sømpistoler. Især tømrere og snedkere bruger sømpistoler, og der har været rigtig meget arbejde i de brancher, forklarer han.

Kilde: JydskeVestkysten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144