Byggeriet af idrætsfaciliteter er gået i stå

Nye tal viser, at byggeriet af idrætsfaciliteter er stagneret under kommunalreformen. I 2005 havde danskerne 4.412 haller, idrætslokaler og gymnastiksale at dyrke motion og idræt i – i dag er tallet næsten det samme, 4.415. Det afkræfter myten om, at mange kommuner havde travlt med at bruge kommunekassen til at bygge idrætshaller for før sammenlægningerne.

Tallene stammer fra Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase, der giver et overblik over samtlige idræts- og fritidsfaciliteter i Danmark. Databasen er netop blevet opdateret, og det er første gang siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007. Meget tyder på, at byggeaktiviteten på fritidsområdet samlet set har været relativt begrænset både lige før, under og lige efter kommunalreformen. I perioden er der rent faktisk blevet færre atletikanlæg, skøjteanlæg, faciliteter til friluftsliv og klublokaler og øvelokaler i Danmark – til gengæld har danskerne fået flere svømmehaller, boldbaner og kulturfaciliteter.

Direktør i Lokale- og Anlægsfonden Torben Frølich er både glad og ærgerlig over tallene.
- Det er glædeligt, at der ikke bare hovedløst lige før lukketid er bygget idrætsfaciliteter i de gamle kommuner uden blik for en overordnet planlægning. Men det er også bekymrende, at idrættens behov tilsyneladende er kommet i klemme i kommunernes arbejde med at få alle de andre områder til at fungere efter reformen. Forhåbentlig er kommunerne, selv om de er pressede på økonomien, fremover opmærksomme på behovet for nye idrætsfaciliteter.

Lokale- og Anlægsfonden har de seneste par år jævnligt oplevet at byggeri, som har modtaget støttekroner fra Fonden, er opgivet eller blevet udsat på grund af stigende priser i byggebranchen.

- Manglen på nye idrætsbyggerier er et problem. Langt de fleste idrætsfaciliteter i Danmark er bygget for over 25 år siden i en tid, da idrætsmønsteret var et helt andet. I dag ved vi, at der er fire gange så mange aktive som dengang, og at der efterspørges andre faciliteter end de traditionelle håndboldhaller – for eksempel lokaler til blødere bevægelsesformer som yoga, dans og gymnastik samt faciliteter til udendørs idræt i byerne, siger Torben Frølich.

I forvejen venter en milliardregning til kommunerne alene for at vedligeholde og renovere de nuværende idrætsfaciliteter. Lokale- og Anlægsfonden har igangsat en undersøgelse af, hvor stor regningen bliver.

Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase er et unikt redskab, der giver en oversigt over samtlige kultur- og idrætsfaciliteter i det nye Danmark efter kommunalreformen. Med facilitetsdatabasen er det muligt at sammenligne én kommune med én eller flere kommuner på alt fra boldbaner til øvelokaler. Databasen bygger på kommunernes egen indrapportering af faciliteter. (Halsnæs og Rebild kommuner har ikke indgivet tal for 2008 og står derfor med tal fra 2005).

Kilde: Lokale- og Anlægsfonden