23948sdkhjf

NCC Roads nærmere etablering af ”superterminal”

Et skib, et vaskeanlæg og fem medarbejder fik den 23. juni ny ejer, da NCC Roads overtog Jysk Stenindustris aktiviteter på Lindholm havn i Nyborg. Overtagelsen er endnu et skridt mod en superterminal, der kan håndtere alle typer råstoffer
Større forsyningssikkerhed og bedre produktdækning til kunderne på Fyn er årsag til, at NCC Roads nu har overtaget skibet "Gaia", der sejler råmaterialer ind fra havet, et vaskeanlæg, der fremstiller højklassificeret materialer til bygge og anlægsvirksomheder samt beton og asfaltproducenter, og fem medarbejdere, én mand på superterminalen og fire besætningsmedlemmer på skibet.

- Med overtagelsen af de nuværende produktionsfaciliteter vil vi allerede nu være i stand til at yde vores kunder bedre forsyningssikkerhed af højkvalitetsmaterialer, siger områdechef i NCC Roads Råstoffer Johnny Hansen.

Kurs mod superterminal
Men ud over en bedre forsyningssikkerhed er overtagelsen med til at sikre, at NCC Roads fortsat har støt kurs mod den fulde udbygning af sin superterminal i Nyborg havn.

Superterminalen vil fuldt udbygget kunne producere omkring 600.000 ton råstoffer om året. NCC Roads’ nuværende søpladser har til sammenligning en årlig produktion på mellem 100.000 og 400.000 ton om året.

Terminalen kommer til at ligge på et 50.000 kvadratmeter stort areal, som NCC Roads lejer.

Kilde: NCC Danmark

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109