23948sdkhjf

Velux beskyldes for misbrug af dominans

Det er den polske ovenlysproducent Fakro, der nu anklager Velux for misbrug af dominans. Anklagen er netop indgivet til EU Kommissionen.
Velux er nu kommet i EU’s konkurrencemyndigheders søgelys. Det sker efter den polske konkurrent Fakro har klaget over ovenlysproducentens forretningsmetoder.

Anklagen baseres på beskyldninger mod Velux om misbrug af dominerende markedsposition til at holde konkurrenter ude af markedet. Det er især Velux’s system af bonus- og rabataftaler, der får Fakro til at stejle.

- Et eksempel er bonussystemet. Velux giver særlige privilegier til distributører, som kun sælger Velux’ produkter, og straffer dermed distributører, hvis de køber fra andre producenter. Det gør det ineffektivt for distributørerne at bruge andre producenter, siger Pawel Szewczyk, eksportdirektør fra Fakro.

Velux-koncernen afviser beskyldningerne i en e-mail sendt til dagbladet Børsen.

- Vi kan ikke genkende det billede, Fakro forsøger at tegne af Velux, og vi tager skarp afstand fra alle beskyldningerne. Faktum er, at med den ledende position, vi har i ovenlysvinduesmarkedet, har Velux lagt stor vægt på at sikre, at al lovgivning og regulering følges og respekteres, skriver selskabet.

Velux’s forretningsmetoder undersøges nu, som følge af Fakros klage, i alle 27 EU-lande.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141