Legat for himmelsk lys
For første gang uddeles VELFAC Dagslyslegat to gange til dimmiterende arkitekter for deres arbejde med dagslys.
Mikkel Thams Olsen fra Kunstakademiets Arkitektskole i København præmieres for sit forslag til en københavnsk moske, hvor danske muslimers forankring i det nordiske afspejles i islamisk og nordisk lyssætning. Lars Vilsgaard fra Arkitektskolen Aarhus præmieres for sit forslag til et fossilmuseum på Mors, hvor dagslyset bruges til at fortælle terrænets historie.
Dagslyslegatet på 15.000 kroner uddeles af VELFAC A/S i samarbejde med LYSnET - et netværk, der arbejder for at øge fokus på undervisning og forskning i fagområdet lys.
Kilde: Velfac