23948sdkhjf

Udlandsdansker skal styre Windoors byggepladser

Windoor Danmark henter ny projektleder i Kina.
50-årige Michael Larsen er netop tiltrådt som ny projektleder hos Windoor med ansvar for altanspecialistens byggepladser i Danmark.

Michael Larsen kommer fra en stilling som landechef for det kinesiske marked hos modulproducenten QuicksmartHomes. Han har tidligere arbejdet med produktion og projektledelse i produktionsvirksomheder som Inexa, Flexa, Alvedoor og Dantrafo Electronics.

- Efter 11 år i udlandet glæder jeg mig til at vende tilbage til den danske byggebranche. Der venter mig en spændende opgave som projektleder, hvor jeg skal føre tilsyn med byggepladser og sikre, at altanprojekterne forløber som planlagt, siger Michael Larsen.

Windoor Danmark, der er et datterselskab i den schweiziske WinGroup-koncern, har gennem mere end 30 år leveret altaner til renoveringsprojekter og nybyggerier.

Virksomheden arbejder med en høj grad af præfabrikation, og derfor er det vigtigt at ansætte folk med forståelse for processen, forklarer teknisk chef Carsten Christiansen.

- Den forståelse har Michael. Og samtidig har han den nødvendige erfaring til at arbejde med byggebranchen og produktion, siger Carsten Christiansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.962