23948sdkhjf

2E Group har travlt som aldrig før

Velafprøvede boligkoncepter og nyopførte udlejningsejendomme giver millioner på bundlinjen hos ejendomsudvikleren.
Den aalborgensiske ejendomsudvikler, 2E Group, med tilhørende datterselskab, 2E Bolig Projektsalg, kom solidt ud af regnskabsåret 2014/15. Resultatet før skat blev på 14,7 millioner kroner, hvilket er 3,5 millioner kroner mere end året før.

- Det solide regnskab er udtryk for et stadig mere fintunet, optimeret og succesfuldt bygge- og salgskoncept og en velsammentømret og hårdtarbejdende kerneorganisation, der kender sin vare, siger indehaver og direktør, Jesper Skovsgaard.

Han peger på, at 2E Group gennem nogle år har opbygget en fornuftig forretning med såvel udvikling, opførelse og salg af bolig- og udlejningsejendomme. Herunder også moderne række- og kædehuse velbeliggende byggegrunde i først og fremmest Storkøbenhavn-, Aarhus- og Aalborg-området. Selve byggearbejdet udføres af faste underentreprenører.

Højt aktivitetsniveau
Det solide resultat er skabt på baggrund af en omsætning, som er over 30 procent mindre end året før, men det er ikke udtryk for en reel aktivitetsnedgang. Ifølge Jesper Skovsgaard er forklaringen således, at flere byggerier først kunne bogføres efter regnskabsårets afslutning, og han fortæller, at 2E Group aldrig tidligere har haft så mange projekter i gang som netop nu.

Virksomheden har i det forløbne år fået godt fat øst for Storebælt via den relativt nyåbnede 2E Boligshop på Kongevejen i Virum, der dækker Storkøbenhavn og Nordsjælland. Jesper Skovsgaard ser derfor også optimistisk på 2E Groups muligheder i de kommende år:

- Vi oplever stor efterspørgsel på både nyopførte boligudlejningsejendomme og et- og toplans rækkehuse, men flere og flere efterspørger også parcelhuse. Mange nye projekter er på vej, og vi er altid på udkig efter nye attraktive muligheder. Vores koncept fungerer, fordi vi minimerer risikoen ved først at påbegynde opførelse, når tilstrækkeligt er solgt på forhånd, siger han.

Den 20. marts tager Jesper Skovsgaard og 2E Group første spadestik til et nyt projekt; "Bel Air Cph" med 60 luksusboliger, tegnet af arkitekt Kim Utzon, på den gamle kasernegrund i Farum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094