23948sdkhjf

Massefyringer i vente for byggebranchen

Økonomer vurderer, at den danske byggebranche er på vej ud i den værste krise i 20 år. Massefyringer venter forude, mener cheføkonom fra Dansk Byggeri.
Den danske byggebranche har kun lige påbegyndt nedturen. Økonomer spår, at branchen er på vej ud i en krise, der er den værste i 20 år.

- Beskæftigelsen i byggefagene falder nu. Det kan vi se, og udviklingen kommer til at gå meget stærkt i de kommende måneder, hvor vi regner med, at mindst 10.000 mister jobbet, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen.

Også cheføkonom Søren Nicolaisen fra Håndværksrådet frygter, at det bliver endnu værre, og at de konkurser og kriser vi har set indtil nu, bare er toppen af isbjerget.

Det er især byggeriet af boliger, der efter flere gode år er presset. Der ventes at blive påbegyndt 44% færre boliger til næste år sammenlignet med antallet i 2005.

Finn Bo Frandsen forudser endvidere, at beskæftigelsen inden for byggefagene vil falde fra 182.000 sidste år til 165.000 næste år.

Kilde: ErhvervsBladet - www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109