Ubetalte regninger presser byggeriets små virksomheder

Seks af ti virksomheder må betale for ekstern finansiering, fordi betalingsfristerne ikke overholdes. Det viser ny undersøgelse.

Det er fortsat et problem at betale regninger inden for den anbefalede frist på 30 dage. De forsinkede betalinger gør, at især landets små og mellemstore virksomheder tvinges til at betale for ekstern finansiering, så forretningen fortsat kan løbe rundt. Det viser en ny undersøgelse fra FSR – danske revisorer.

2 af 3 betaler for sent med vilje

Det er desværre ingen sensation, at betalingsfristerne ikke overholdes i byggebranchen. I september sidste år viste en stor undersøgelse fra Basware , som udvikler og sælger løsninger til e-indkøb og e-fakturering, at 67 procent af de adspurgte danske virksomheder spekulerer bevidst i for sen betaling af leverandører for derigennem at opnå større likviditet.

Og i oktober 2014 udgav kreditstyringsvirksomheden Intrum Justitia en hvidbog med en undersøgelse, hvor knap hver tredje danske bygge- og anlægsvirksomhed meldte om indtægtstab og presset økonomi på grund af sene betalinger. 18 procent oplevede det endvidere som en overlevelsestrussel.

Tilbage i juni 2013 omtalte Building Supply også problemet med den kattelem i loven, som på rekordtid var blevet til en ladeport .

Ifølge undersøgelsen har 7 ud af 10 revisorer det seneste år har oplevet, at virksomhedernes kunder kræver længere betalingsfrister. Og 6 ud af 10 revisorer peger på, at de længere betalingsfrister betyder, at SMV’er netop må betale for ekstern finansiering.

- Når pengene kommer senere i kassen, rammer det de mindre virksomheder hårdere, da generelt har mindre økonomisk polster. Så når SMV’ernes kunder er længe om at betale regningerne, må SMV’erne trække på ekstern finansiering fx kassekreditter for at få forretningen til at løbe rundt, lyder vurderingen fra revisorerne, siger Tom Vile Jensen, der er erhvervspolitisk direktør hos FSR – danske revisorer.

Små virksomheder har intet valg
De sene betalinger er fortsat et problem, selv om Danmark i marts 2013 indførte et EU-direktiv, som foreskriver, at virksomheder og den offentlige sektor har 30 dage til at betale deres fakturaer. Samme budskab leveres i Moderniseringsstyrelsens vejledning om betalingsfrister fra november 2015.

Årsagen er, at direktivet giver mulighed for at trække betalingsfristen længere end 30 dage, når blot dette aftales eksplicit mellem de to parter. Og det presser formentlig mange små og mellemstore virksomheder til at acceptere betingelserne i frygt for ellers at miste vigtige ordrer.

Tesen underbygges af, at det kun er én ud af 10 revisorer, der vurderer, at de langebetalingsfrister betyder, at virksomhederne undlader at tage ordrer ind.

- Hvis en lang betalingsfrist er en betingelse for at få en ordre i hus, er det virksomhedens egen vurdering, om den vil sige ja til ordren. Når så få revisorer svarer, at virksomhederne undlader at tage ordrer med lange betalingsfrister, kan det skyldes, at virksomhederne i forvejen har indregnet en eventuelt omkostning til ekstern finansiering i deres budgetter, siger Tom Vile Jensen.