23948sdkhjf

Smadremand går amok på byggemesse

Glas og splinter flyver tæt om ørerne på Swedoors stand på Byggeri ’16, hvor man byder messegæster på smadrekonkurrencer.
En kalder hyler fra en balkon. Det er på Swedoors stand til Byggeri’16, og dørfabrikanten søger en smadremand, der skal smadre deres nye RC3-sikkerhedsdøre.

- Kenneth Bakhauge!, råber Søren Nøhr, salgschef hos Swedoor fra balkonen, og en hærdebred mand træder frem.

Byggeri’16 i Fredericia byder som bekendt på et hav af nye produkter. Men for en drengerøv med en indre smadremand og hang til at tæske løs på døre, til de enten går op eller splintres i småstykker, så er Swedoors stand lige noget for dem.

Her afholder de nemlig en ”smadrekonkurrence” hver dag klokken 14, hvor en heldig, tilfældig vinder får lov til at smadre løs på en af de nye RC3-sikkerhedsdøre for at teste, om døren kan modstå et indbrudsforsøg.

Konkurrence hver dag
- Det glæder jeg mig meget til at se. Vi afholder konkurrencen hver dag klokken 14 under Byggeri’16. I går modstod døren alle forsøg på at bryde ind, så jeg er spændt på at se, hvordan det går i dag, siger Søren Nøhr, salgschef hos Swedoor.

Kenneth Bakhauge i klæder sig sikkerhedsudstyr og samler hammer og koben op fra gulvet.

- Jeg er B2B-chef i Bauhaus i Hillerød, og det her er godt nok ikke min bibeskæftigelse, men den smule dør, tror jeg godt, jeg kan klare. Min taktik er at flå karmen fra hinanden, siger han med et smil, inden hammeren svinger og træsplinterne flyver om ørerne fra karmen.

Swedoors RC3-sikkerhedsdøre er lavet til, at tyve aktivt bruger mindst fem minutter på at bryde døren op med enten koben eller spark.

Byggeri-messens smadremænd har i alt fem minutter til at bryde ind igennem døren. Lykkedes det, modtager de en Ipad-mini fra Swedoor.

- De må gøre præcis, hvad de vil. I går fik han endda lidt længere tid, siger Søren Nøhr, mens Kenneth Bakhauge efterhånden ser ud til at være igennem det meste af karmen. Men pludselig lyder et råb fra Søren Nøhr:

- 10 sekunder igen!

Døren, som Kenneth Bakhauge hamrer løs på, står på en kvadratisk plade med fire andre lignende døre på. Og pludselig lyder slutfløjtet.

Kenneth Bakhauge må give op.

Måtte give fortabt
- Jeg synes lige, det gik så godt, men jeg overså, at karmen er fæstet i falsen både foroven og forneden, og ikke kun i midten. Jeg skal vist bare beholde mit daglige arbejde. Indbrudstyv, dur jeg ikke som, siger han.

- Det er godt at høre, siger Søren Nøhr med et grin og fortsætter:

- Det var ellers godt gået, men vi var ikke nervøse. Det ser voldsomt ud, men de fleste prøver at komme ind den vej, men der er døren helt sikker.

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet Byggeri' 16.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094