23948sdkhjf

BIG skal tegne Serpentine Pavillon i London

Også Dinesen Gulve og Fiberline Composites er med i projektet, som skal stå klart allerede fra juni.

I stjernernes fodspor

Når BIG skal tegne den 16. udgave af Serpentine Pavillon i London, følger tegnestuen i fodsporene på nogle af verdens største arkitektnavne – herunder Zaha Hadid, Frank Gehry, Jean Nouvel og japanske Sanaa.

- Vi er beærede over at få lov til at bære faklen videre for sommerens og årets Serpentine Pavillon. Pavillonen har været et tilbagevendende arkitektonisk eksperiment i byrum og place-making i Kensington Gardens i intet mindre end 15 år, skabt af verdens bedste arkitekter. Vi har nærstuderet de fodspor vi følger i: Udover at være et udsagn om hvordan man definerer og skaber rum - og hvordan man bruger materialer og de tektoniske kvaliteter til at holde en struktur sammen, lader de mest succesfulde eksempler til at være manifester af de forskellige arkitekters særpræg i miniatureformat, siger Bjarke Ingels fra BIG.

Programmet er i år blevet udvidet med fire sommerhuse tegnet af Kunle Adeyemi (Nigeria), Barkow Leibinger (Berlin/New York), Yona Friedman (Paris), samt Asif Khan (London).
BIG-Bjarke Ingels Group har fået den prestigefyldte opgave at tegne årets hovedpavillon midt i Londons Kensington Gardens. Med i opgaven som samarbejdspartnere er blandt andre Dinesen Gulve og Fiberline Composites.

Hvert år inviterer Serpentine Gallery en international arkitekt, der ikke tidligere har opført en bygning i England, til at tegne en sommer-pavillon, der opføres midlertidigt på plænen foran Serpentine Gallery i Kensington Gardens i det centrale London.

En mur af modsætninger
Pavillonen skal tegnes og bygges på rekordtid og forventes at huse 500.000+ gæster over fire måneder.

- Til Serpentine Pavillon 2016 har vi forsøgt at skabe en struktur, der legemliggør forskellige elementer, der ofte opfattes som modsætninger – modulær og skulpturel. Transparent og solid. Box og blob, siger Bjarke Ingels fra BIG.

BIG’s forslag til den 300 m2 store kunstpavillon, der skal fungere som cafe i dagtimerne og huse forestillinger, debatter og andre events om aftenen, går under navnet Serpentine Wall, og udforsker en af arkitekturens mest basale elementer – en mur.

I stedet for mursten af ler eller sten, vil muren bestå af ekstruderede fiberglas profiler. Som en lynlås der er lynet ned, åbner muren sig op og danner et hulrum i midten, som vil huse pavillonens forskellige funktioner.

Åbner i juni
The Serpentine Wall kan udforskes og opleves fra alle sider – indenfor, udenfor, ovenpå og i gadeplan. Set ovenfra, fremstår pavillonen som en lige linje, står man ved indgangen syner den som en beskyttet dal, mens den ud mod parken danner en skråning.

Pavillongæsternes færden udenfor og omkring pavillonen i parken vil skabe skygger og liv indenfor.

Serpentine Pavillon 2016 kan besøges fra Juni 2016 – September 2016 og dens efterliv sikres et af en privat samler. Pavillonen er realiseret gennem sponsorater, donationer, samt salget af Pavillonen.

Fakta: Serpentine Pavillon 2016

Beliggenhed: London, Storbritannien
Størrelse: 300 kvm.
Samarbejdspartnere: Dinesen Gulve, Fiberline Composites A/S, Sapa Extrusions Denmark A/S
Team: Partners-in-Charge: Bjarke Ingels, Thomas Christoffersen | Project Leader: Maria Sole Bravo | Team: Aaron Powers, Alice Cladet, Claire Thomas, Daniel Sundlin, Kai-Uwe Bergmann, Kristian Hindsberg, Lorenz Krisai, Maria Holst, Maxwell Moriyama, Rune Hansen, Tianze Li, Wells Barber
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079