Facademaling til havgus
Betegnelsen egnet til ”aggressivt miljø” bruges i fagkredse om produkter, der tåler ekstreme påvirkninger som fx havgus, en betegnelse som Cempexo Murfarve nyder godt af.
Dorit og Jens Lindberg bor et stenkast fra Vesterhavet, så produkter til aggressivt miljø er noget, de forstår sig på. Gennem et langt liv i den smukke, gamle patriciervilla fra 1936 har de prøvet lidt af hvert – også når det gælder facadebehandling. Lige indtil de for mange år siden opdagede fordelene ved Cempexo Murfarve. Siden da har de sværget til Cempexo og intet andet.
– Når man maler med Cempexo Murfarve behøver man ikke spartelmasse, man kan bare lave en lidt tykkere blanding. Cempexo dækker simpelt hen alle revner og ujævnheder i facaden – og så holder det. Denne gang har facaden holdt sig smuk i seks år. Jeg maler med en stor, blød rulle og tager et stykke ad gangen, som jeg giver to gange vådt i vådt, så er jeg sikker på at få alle ujævnheder med. Ud over at Cempexo Murfarve er så taknemmelig at arbejde med, er vi også meget glade for det kridhvide og matte look, der minder om en kalket facade. Hvis vi skulle opnå det samme udtryk med kalk, skulle vi jo kalke flere gange om året her ude ved vandet, fortæller Jens Lindberg.
Salgs- og produktchef Bjarne Jensen fra Maxit as, der producerer Cempexo Murfarve, fortæller, at den hvide farve stadig er klassikeren – og den som man ser på rigtig mange af de hvide gårde, der lyser op i landskabet over det ganske land.
– Cempexo Murfarve er her i foråret lanceret i fire nye farver, så der nu er endnu flere at vælge imellem. De øvrige farver spænder over flere hvide, grå, beige og gule nuancer tilpasset tidens trend, hvilket vil sige generelt lidt lysere end tidligere, fortæller Bjarne Jensen.
Cempexo Murfarve er cementbaseret og hæfter optimalt på alle mineralske underlag, uanset om er tale om puds, beton eller letbeton. Overfladen er mat og minder om et kalket look, men holdbarheden er som den bedste maling. Cempexo Murfarve indeholder ingen form for opløsningsmidler, og kan derfor også bruges indendørs, fx på kældervægge, hvor der ønskes en diffusionsåben overflade. Cempexos pris har nok også en andel i populariteten. – Det koster under en 10’er pr. kvadratmeter at male med Cempexo Murfarve, hvor andre typer facademaling let løber op i omkring 40 - 50 kr., fortæller Bjarne Jensen.
Det nye farvekort kan ses hos byggemarkeder og tømmerhandler over hele landet, men det er også muligt at gå ind på www.maxit.dk og bestille en farveprøve, så man kan se farven malet op på egen facade, før man bestemmer sig.
Kilde: maxit