23948sdkhjf

Håndværksvirksomhederne rykker på IT!

Omkring 600 IT-parate håndværksvirksomheder lagde vejen forbi Dansk Byggeri IT-messe 2016 i Taastrup, Middelfart og Århus
Uge 6 har de sidste 5 år været lig med IT-messe uge. Her har Dansk Byggeri i samarbejde med Byggeriets IT-rådgiver BASIT, inviteret medlemmer til at se og afprøve de bedste IT-værktøjer til bygge- og anlægsbranchen.

Mester Tidende var på besøg på messen i Taastrup, og her var de fleste udstillere optaget af, at tale med besøgende.
”Der er sket en kæmpe udvikling de seneste 5 år, siger direktør Martin Profit Jakobsen fra BASIT. Håndværksvirksomhederne kan se en klar fordel med IT-værktøjerne, der er gode erfaringer med IT-værktøjer, og sidst men ikke mindst er IT-værktøjerne blevet meget bedre”.

Skabt til bygge- og anlægsbranchen
Langt de fleste IT-værktøjer ligger ude ”i skyen” og man skal ikke tænke på servere og drift. Desuden gør internet-udbredelsen, også mobilt, at IT-værktøjerne kan bruges på byggepladserne og i bilerne. Sidst, men ikke mindst er der smart udstyr som tablets, smartphones som håndværkerne kan betjene”, forklarer Martin Profit Jakobsen.

De 25 udstillere, som var udvalgt til at udstille på Dansk Byggeri IT-messe 2016 har alle investeret mange penge i at lave IT-værktøjer som kan bruges ”ud af kassen”. Det betyder, at håndværksvirksomhederne ikke skal med på udviklingseventyr for at få det rigtige IT-værktøj. Det meste kan købes som en standard-løsning.

”Mulighederne er selvfølgelig mange, og jeg talte med en del besøgende som var lidt overvældet over mulighederne. At der er mange måder, at f.eks. dække behovet for kvalitetssikring afhængigt af, om der er tale om større entrepriser eller mindre service/spjældopgaver.

Til dem vil jeg anbefale, at tage nogle møder med IT-leverandørerne og få gennemgået mulighederne. Men først og fremmest skal man selvfølgelig gøre skal klart hvad ens behov for IT-værktøjer er”, siger Martin Profit Jakobsen.

Evaluering og klargøring til Dansk Byggeri IT-messe 2017
Dansk Byggeri IT-messe 2016 kan allerede nu betegnes som en succes i forhold til antallet af besøgende, og positive udstillere, som er klar til at lave et lille cirkus som flyttes over 3 dage til 3 byen. Nu forestår en mere formel evaluering blandt både besøgende og udstillerne, så IT-messen i 2017 kan blive endnu bedre.
Læs mere om IT-messen, og ikke mindst præmieoverrækkelsen i Mester Tidendes konkurrence om at finde de meste IT-parate håndværksfirmaer i næste udgave af Mester Tidende den 1. marts
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188