23948sdkhjf

Ejendomsselskab køber sig ind i Sjælsø Management

FIH Erhvervsbank har solgt sin ejerandel på 49 procent med virkning fra årsskiftet.
Balder har købt FIH Erhvervsbanks 49 procent ejerandel i Sjælsø Management ApS med virkning fra 1. januar 2016 for en ikke oplyst købesum.

- Vi lærte Sjælsø-teamet at kende allerede i 2010 og gjorde vores første forretning sammen i 2011. Vi er meget glade for, nu at blive medejere af Sjælsø Management. Vi har et positivt syn på Danmark, og ser meget langsigtet på det danske marked og på vores nuværende og kommende investeringer i København, udtaler Balders VD, Erik Selin, i en pressemeddelelse.

Ingen aftale om eksklusivitet
CEO Flemming Joseph Jensen glæder sig over Balder som ny medejer af Sjælsø Management, hvor han fortsat selv ejer de resterende 51 procent.

- Jeg har kendt Erik Selin i mange år, og ser Balders kapitalstyrke og deres professionelle og offensive tilgang til det danske ejendomsmarked som et perfekt match med Sjælsø Managements kompetencer inden for projektudvikling og byggestyring. Jeg er overbevist om at Balders medejerskab vil skabe stor værdi for både Balder og Sjælsø Management.

Der er ikke aftalt nogen eksklusivitet om fremtidige projekter parterne imellem. Balder kan således fortsat udvikle og investere i ejendomsprojekter i Danmark med andre aktører, ligesom Sjælsø Management også fremover kan indgå udviklings- og samarbejdsaftaler med andre ejendomsinvestorer og samarbejdspartnere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088