23948sdkhjf

Nasa-teknologi rykker ind på Havneholmen

De 12.000 kvadratmeter akustikloft, som netop nu monteres på Havneholmen i København, er behandlet med en særlig overflademaling, der bliver brugt på amerikanske rumfærger.
Akustiklofter er designet til at absorbere lyd. Lofterne sikrer, at vi kan føre en normal samtale i et rum, uden lyden runger.

Men pladernes akustiske egenskaber gør det også svært at få en helt ensartet hvid overflade. Er overfladen lukket til, kan pladerne ikke optage lydbølgerne.

Nu er Rockwools akustikdivision Rockfon kommet et skridt videre på vejen mod et hvidere og mere glat akustikloft. Krystallinsk maling med inspiration fra den amerikanske rumfartsindustri er hemmeligheden bag akustikloftet ”Blanka”, der har været flere år undervejs.

- Malingen består af en række små krystaller. Krystallerne reflekterer lyset og spreder det længere ind i rummet end en gængs overflademaling. Vi har fået foretaget en række uafhængige test, der viser, at vi har en lysrefleksion på 87 procent, fortæller teknisk chef i Rockfon, Oskar Meres.

Antistatisk overflade
Høj lysrefleksion og lysdiffusion giver mere dagslys, bedre arbejdsmiljø og er med til at holde forbruget af kunstigt lys nede. Det højteknologiske akustikloft har også en række fordele for håndværkerne, idet de nye plader er retningsløse.

- Du kan lægge akustikpladerne vilkårligt og stadig have en ensartet flade. Du laver færre fejl og sparer tid undervejs i processen, siger Peter Steen Hansen fra KPC, der er i gang med at montere 12.000 kvadratmeter akustikplader i et nyt domicilbyggeri på Havneholmen i København.

Nasa-teknologien hjælper også med at holde pladerne rene ude på byggepladsen. Den krystallinske maling er nemlig med til at sikre en antistatisk overflade, så snavs har sværere ved at sætte sig fast. Beskidte hænder kan let tørres af, og plader tages ned fra loftet, uden det er synligt bagefter.

- Det sker jo, at pladerne bliver beskidte oppe omkring udluftningskanalerne eller i forbindelse med en reparation. Lige pludselig er der sorte hænder på pladerne i loftet. Det undgår, siger Oskar Meres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084