Novopan vinder strid med svensk virksomhed
Den svenske producent af spånpladebaserede trægulve Byggelit har lagt sag an mod to danske virksomheder. Der er nu faldet en afgørelse i sagen, hvor Novopan vandt sagen over svenskerne, mens Skandinavisk Timport måtte se sig nødsaget til at betale erstatning og sagsomkostninger til den svenske producent.
I sidste uge faldt der dom i sagen og Skandinavisk Timport ved Peter Levring i Silkeborg måtte se sig besejret. Sagen, der omhandlede virksomhedens spånpladegulv af mærket Kunz, koster Skandinavisk Timport en lille halv million i erstatning og sagsomkostninger. Skandinavisk Timport har tidligere været forhandler af Byggelits produkter, men skiftede i 1999 over til tyske Kunz Group (senere Pfleiderer).
Hos Novopan Træindustri A/S kunne man forlade retssalen som sejrherrer. Sagen her omhandlede Novopans 22 mm spånpladegulv, som de har produceret i mange år. Adm. direktør Henning Jensen fra Novopan fortæller til Byggeeksport, at man straks vil informere alle forhandlere om udfaldet af sagen og dermed skabe ro om sagen og salget af spånpladegulvene.
Kilde: Byggeeksport