23948sdkhjf

MT Højgaard styrker sin position i det sjællandske

MT Højgaards nye lokalkontor i Næstved er helt selvstyrende, også hvad angår styring af både store og små projekter. Kontoret skal styrke MT Højgaards position i Syd- og Vestsjælland.
- Vi ønsker at styrke vores position i Syd- og Vestsjælland, fortæller MT Højgaards nyudnævnte regionsdirektør for området, Søren Vange. - Vi er allerede godt i gang med at arbejde i distriktet, og med vores nye lokalkontor kan vi servicere endnu flere bygherrer her. Vores grundfilosofi er, at vi skal være lokalt for at arbejde lokalt, og jeg glæder mig utroligt meget over, at vi nu igen er repræsenteret i Næstved.

Lokalt kontor med stor vidensbank
MT Højgaards nye lokalkontor er helt selvstyrende, også hvad angår styring af både store og små projekter, fortæller afdelingschef i Næstved, Hans Peter Dietz. Det kan dog komme på tale at få tilført ekstra ressourcer eller trække på specialkompetencer fra hovedkontoret i Søborg eller et af de øvrige 16 lokalkontorer, som MT Højgaard har over hele landet:

- Det er vores helt store styrke, slår Hans Peter Dietz fast. - Samtidig med, at vi er et lokalt forankret kontor, har vi en organisation i ryggen, der gør, at vi kan køre selv store projekter. Uanset, om der skal bygges et højhus eller en bro, så er der altid folk i organisationen MT Højgaard, der har prøvet det før og derfor uden videre kan kobles på projektet. Og når vi taler mindre projekter, betyder vores lokale placering, at vi kan være konkurrencedygtige på både tid og pris.

Det nye lokalkontor bliver i første omgang betjent af 5 ansatte, alle lokale, der er glade for at slippe for turen til Søborg hver dag. Og allerede nu er der nyansættelser på vej:

- Vi er kommet godt i gang med nogle spændende projekter i afdelingen, blandt andet udvidelse af betalingsanlægget ved Storebæltsbroen og en del mindre byggesager, fortæller Hans Peter Dietz. - Vi oplever, at der er rigtig meget gang i byggeriet i Næstved og omegn og har blandt andet givet tilbud på en del bygninger, der kombinerer boliger og erhverv.

God placering på havnen
MT Højgaards nye kontor ligger på Vestre Havnekaj 16, lige midt i Næstveds hektiske havnemiljø. Det passer den nye afdelingschef godt: - Vi er jo byggefolk, der føler os hjemme på byggepladser med aktivitet, smiler han. Og samtidig er jeg glad for, at vi er flyttet ind i det lille gule hus på havnen, som mange Næstvedborgere allerede kender som et byggehus, fordi Kaj Norman og Luna tidligere servicerede arkitekter og ingeniører med CAD-programmer her.

Både afdelingschef Hans Peter Dietz og regionsdirektør Søren Vange kommer til Syd-Vestsjælland fra andre afdelinger af MT Højgaard. Begge bor desuden i området, i henholdsvis Karrebæksminde og Holbæk.

Lokalkontorets medarbejdere og regionsdirektør Søren Vange byder til reception d. 13. juni kl. 14-17, hvor Næstveds borgmester Henning Jensen står for den officielle åbning.

Kilde: MT Højgaard

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142