23948sdkhjf

C.F. Møller designer 400 lejligheder i træ

Tre nye boligkvarterer skal være generator for en social og økologisk udvikling – med træ som gennemgående materiale.
400 nye lejligheder i træ vil i løbet af de kommende år dukke op på havnen i Norrtälje nordøst for Stockholm.

Danske C.F. Møller står bag tegningerne af det nye boligområde, som udformes ved inkluderende arkitektur i samspil med Norrtäljes ambitioner om byliv, miljø, kultur og service i nærmiljøerne.

De mange nye lejligheder skal opføres med træ som byggemateriale. Den beslutning beror på et ansvar for projektets samlede påvirkning på miljøet og livscyklusperspektiv – både hvad angår produktion som drift og deponering. Desuden giver træ spændende forudsætninger for både arkitektur, kvalitet og design.

- Vi vil skabe rammer for en social og økologisk holdbar bydel med arkitektur og miljøer, som inspirerer beboere og besøgende. Træ vil være at finde både i facader og bygningskroppen, og det vil bidrage til et positivt økologisk aftryk, siger studioleder Ola Jonsson fra C.F. Møller om projektet.

De nye bebyggelser, der udvikles af Slättö Förvaltning, vil blive udført i varieret design som en moderne fortolkning af Norrtäljes eksisterende bymidte.

Med i stort svensk forskningsprojekt
C.F. Møller er langt fra ubekendt med at designe huse i træ. Det danske arkitektfirma er netop nu blandt aktørerne i det svenske forskningsprojekt; ”Tall Timber Buildings”, som frem mod 2018 vil udvikle praktisk gennemførlige løsninger til træhuse på over 20 etager.

- Vi tror på, at massive trækonstruktioner giver byplanlæggere, arkitekter og designere store muligheder for at udvikle nyskabende og bæredygtig arkitektur. Men selv om der allerede findes en stor produktion af kvalitetstræ i Sverige, behøves en bredere viden og flere konkrete erfaringer i industrien, siger Ola Jonsson.

Foruden C.F. Møller omfatter partnerskabet bag forskningsprojektet SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut, Växjö Kommunföretag AB, HSB, White, BTB, Bjerking, Briab, Brandskyddslaget, WSP, Moelven, KLH, Masonite beams, Linnéuniversitetet. Projektet er initieret af SP og Linnéuniversitetet i Växjö og støttes af Formas (Svensk Forskningsråd for miljø, jordbrugsvidenskabelig og fysisk planlægning) og Smart Housing Småland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.162