23948sdkhjf

Specialister skal designe idrætsby

Frederikssund Kommune bruger et trecifret millionbeløb på at opføre en idrætsby. Arkitektfirmaet Keingart er netop valgt som rådgiver.
Det bliver arkitektfirmaet Keingart, der skal designe den kommende idrætsby i Frederikssund ved Ådalens Skole.

Arkitektfirmaet fra Frederiksberg er specialist i idrætsbyggeri og blev sidste år tildelt en guldmedalje af Den Internationale Olympiske Komite (IOC) i konkurrencen om verdens bedste udendørs idrætsarkitektur for det innovative atletikanlæg ved Syddansk Universitet i Odense.

Nu tildeles Keingart en central rolle i udviklingen af Frederikssund Kommunes helhedsplan for den nye idrætsby.

- Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med Frederikssund Kommune og idrætsforeningerne om at skabe en idrætsby, der imødekommer både nuværende og fremtidige behov. Et helt nyt byggeri på en bar mark giver jo mulighed for at tænke nyt på mange fronter, fortæller arkitekt Flemming Overgaard, som er den ene af de to arkitekter, der står bag Keingart.

Udarbejdelsen af helhedsplanen for idrætsbyen tilrettelægges som en intensiv proces henover det næste halve år, hvor idrætsforeningerne får mulighed for at komme med deres visioner og input til, hvad det samlede byggeri skal kunne, og hvilke ønsker de har til konkrete faciliteter.

Den færdige helhedsplan skal godkendes af Byrådet i juni 2016, og første fase af byggeriet forventes at blive indledt i sommeren 2017.

Planerne for idrætsbyen omfatter blandt andet en svømmehal, fodboldbaner med både græs og kunstgræs, omklædningsrum og faciliteter til foreningernes sociale aktiviteter.

Frederikssund Kommune har i første omgang afsat 121 millioner kroner til projektet, men i forbindelse med præsentationen af planerne tilbage i november erkendte formanden for kommunens fritidsudvalg, Morten Skovgaard, at det endelige beløb bliver højere .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097