23948sdkhjf

Havnecenter til 200 millioner indviet

Aarhus Havns nye domicil samler centrale funktioner på 13.000 kvadratmeter.
Så er Aarhus Havns nye Havnecenter, som forener en lang række centrale havnefunktioner i ét samlet kompleks, indviet.

NCC Construction Danmark har haft hovedentreprisen på det cirka 200 mio. kr. dyre byggeri, hvor man nu finder bl.a. havnens administration, værksteder og lagre, kundemodtagelse, sikkerhedskontrol og velfærdsfaciliteter samt et offentlig kantineafsnit og yderligere udlejningsarealer til havnerelaterede virksomheder.

Havnecenteret, der skal ligge på Østhavnen ud mod den østlige mole, kommer til at indeholde både kontorer, kantine, værksteder, faciliteter til havnearbejdere, lagerfaciliteter og cafeteria. I tilknytning til havnecenteret bliver der desuden opført en gate samt et truck-stop - i alt ca. 13.000 kvm. i 5 plan.

En del af Havnecenteret er øremærket til udlejning af kontorfaciliteter til havnerelaterede virksomheder, der således kan flytte ind i centeret sammen med Aarhus Havn, når det står færdigt i begyndelsen af 2016. Som lejer i Havnecenteret får man udover fællesskabet med de andre lejere også adgang til en række fælles faciliteter som fx kantine, produktionskøkken, aktivitetsrum, mødecenter og p-plads.

C.F. Møller vandt opgaven om at være totalrådgiver på Aarhus Havns Havnecenter sammen med MOE som underrådgiver, og byggeriet er udført af NCC som hovedentreprenør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079