23948sdkhjf

Nyansættelser i byggebranchen

Læs i dag om nye medarbejdere hos blandt andre Anker Hansen & Co, JFP og Krone Vinduer.
Altro
Michael Persson er ansat som områdeleder for Danmark, Sverige og Norge. Han kommer senest fra en stilling som forretningsleder, hos Trioplast-Landskrona AB.

Anker Hansen & Co. A/S
Michael Rennebod, 27 år, er ansat som byggeleder og får sin daglige gang på renoveringsopgaven SAB Tingbjerg afd. 1 i København. Han er oprindeligt uddannet tømrer, dernæst bygningskonstruktør, og nu er han netop blevet færdig som civilingeniør.

Fagerhult
David Ditlev Jensen er ansat som belysningskonsulent i distrikt øst; København og Sjælland. Han har tidligere været ansat hos Brdr. A & O Johansen og hos Servodan.

Michael Hauge er ansat som belysningskonsulent i distrikt vest. Han er uddannet elektriker og kommer fra en stilling som belysningskonsulent hos Lemvigh-Müller.

Gaihede
Michael Neldeberg er ansat som bygherrerådgiver og skal arbejde med vedligehold, renovering og ombygning af eksisterende byggeri. Han har senest været seniorkonsulent på KEA - Københavns Erhvervsakademi - og har tidligere arbejdet som bygningskonstruktør i Henning Larsen Architects og Claus Bjarrum Arkitekter.

HME A/S
Johnny Mieth er pr. 1. februar 2016 ansat som beregner. Han er uddannet bygningskonstruktør og kommer fra en stilling som projektleder hos Norisol.

Häfele Danmark A/S
Bjarne Sams er ansat som salgskonsulent på Sjælland med opgaver inden for service, teknisk rådgivning og opsøgende salg. Han er uddannet møbelsnedker og trætekniker, og har i en årrække været ansat i udviklingsafdelingen hos først TM Line og senere Tvilum.

JFP A/S
Cliff U. Lauridsen, tømrer og bygningskonstruktør, er ansat som projektleder på kontoret i Herning, hvor han bliver tilknyttet byggepladsen ved sygehuset i Gødstrup, DNV. Han kommer fra et job som entreprisechef hos Danhaus Bolig A/S og har 22 års erfaring fra byggebranchen, heraf fem år inden for byggeledelse.

Thomas Møl Bramming, diplomingeniør, er ansat som projekteringsleder på kontoret i Herning. Han har de seneste 14 år arbejdet hos Cowi; først som konstruktionsingeniør og projektleder, og de seneste 8 år som afdelingsleder på kontorerne i Holstebro og Viborg.

Søren Sloth Jørgensen, bygningskonstruktør og bachelor i landskabsarkitektur, er ansat som projektlederassistent på kontoret i København. Han kommer fra en stilling som byggeleder hos Bent Nygaard Sørensen A/S.

Brian Trauboth Sennenvald, bygningsingeniør, er ansat som projektchef på kontoret i København og tilknyttes byggepladsen ved Eksercerpladsen i Ørestaden, hvor JFP bygger boliger og detailbutikker for ejendomsudviklingsselskabet Calum. Han kommer fra en stilling som pladschef hos B. Nygaard Sørensen A/S og har 15 års erfaring fra byggebranchen.

Krone Vinduer
Allan Rønn Plougmann er ansat som ekstern salgskonsulent med ansvar for områderne Vest- og Sydjylland samt Fyn. Han kommer fra en stilling som sælger hos Pro Tec Vinduer og bringer mange års erfaring og et stort netværk i branchen.

Poul Erik Lauritsen er ansat som projektleder med henblik på at styrke det interne salg og projektledelsen af større vinduesleverancer. Han kommer fra en stilling som projektleder hos Pro Tec Vinduer.

Poul Erik Pedersen er ansat som servicekoordinator og skal håndtere service og reklamationer samt styrke bindeleddet mellem salg og produktion. Han har en baggrund som ejer af PT Vinduer gennem 36 år og bringer derfor et stort kendskab til både fremstilling og salg af døre og vinduer med sig.

Kullegaard A/S
Charlotte Lauridsen er pr. 1. februar ansat som arkitekt. Hun kommer senest fra en stilling hos Gaihede, hvor hun har varetaget projektlederopgaver inden for renovering og byfornyelse. Derudover har hun også arbejdet med restaurering og vedligehold af ejendomsporteføljen hos Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

Rambøll
Flemming Stenaa Jensen, 50 år, er udnævnt til projektchef i byggeridivisionen. Han har arbejdet i Rambøll siden 2014 og har tidligere været projektleder hos Gaihede og hos Bo-Vest.

Roxtec Denmark ApS
Lasse Kohrtz er pt. 1. februar 2016 ansat som segment manager med kundeansvar for byggeindustrien. Han har en baggrund som håndværker og bred erfaring fra salg af tekniske løsninger samt projektledelse inden for byggeriet.

Skydda Danmark A/S
Lisbeth Bermann, 46 år, er pr. 1. februar tiltrådt som intern sælger i Skydda Danmark. Hun er oprindeligt uddannet i detailbranchen og har senest været ansat i S.V.S Værktøj.

U. D. Vinduer A/S
Henrik Holm Jensen er ansat som ny produktionschef. Han har mange års brancheerfaring og kommer senest fra en stilling som værkfører hos Kastrup A/S.

Vugge til Vugge
Nicholas Krøyer Blok er ansat pr. 15. februar 2016. Han er uddannet kaospilot og markedsføringsøkonom og har tidligere været daglig leder af sekretariatet hos CradlePeople samt konsulent med speciale i cirkulær økonomi hos Sustainia / Mandag Morgen.

Wacker Neuson A/S
Martin Schultz, 26 år, er ansat som servicemontør i København og på dele af Sjælland. Han kommer senest fra Ramirent, hvor han har været ansat i 2½ år med reparation og årseftersyn som sine primære opgaver. Martin Schultz er oprindelig uddannet landbrugsmekaniker og har arbejdet meget med hydraulik.

Michael Ove Jensen, 53 år, er ansat som udekørende servicemontør på Sydsjælland. Han er uddannet entreprenørmaskinemekaniker og har arbejdet som henholdsvis montør og sælger i en lang årrække for blandt andre JMM Group og Havdrup Maskinforretning.

Wago Denmark A/S
Med virkning fra 1. januar 2016 er markedschef Bjarne Andersen udnævnt til salgschef.

Thomas Sørensen er tiltrådt som projektingeniør med ansvar for salg af Winsta-installationsstikforbindelser i distrikt Jylland og Fyn. Han er uddannet elektriker og kommer senest fra en stilling som business manager for IT-infrastruktur hos Atea Danmark.

Windoor
Jesper Kajbæk, 46 år, er ansat som konsulent i altanvirksomheden. Han kommer fra en stilling som salgschef hos PT Vinduer og har mange års salgserfaring fra virksomheder som Vitral, Komproment og Rehau.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.329