23948sdkhjf

Ny administrerende direktør i RH Arkitekter

Med ansættelsen af Steen Langgaard Jensen er tegnestuens nye ledelsesstruktur nu på plads.
Medarbejderne i RH Arkitekter har fået ny chef.

Steen Langgaard Jensen er med virkning fra den 1. januar 2016 stillingen som administrerende direktør i arkitektfirmaet, der har sine specialer inden for Life Science, Pharma og Biotech.

Han kommer til RH Arkitekter efter 20 år hos NNE Pharmaplan, heraf de seneste mere end seks år som account director med ansvaret for de fleste af NNE’s danske kunder.

mangeårig samarbejdspartner
RH Arkitekter blev stiftet i 2001 af Bo Ramlyng og den hidtidige administrerende direktør, Arne Hansen, som nu træder et skridt tilbage:

- Steen har i adskillige år været en tæt samarbejdspartner, så vi kender ham som et engageret, ambitiøst og ikke mindst omgængeligt menneske, som, vi er sikre på, vil passe godt til RH’s medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder, siger Arne Hansen.

Et stærkt team
Steen Langgaard Jensen vil fremover varetage den daglige ledelse i samarbejde med Mette Hanghøj Lech og Martin Langelund.

Mette Hanghøj Lech har været ansat hos RH siden 2004 og har de senere år været en del af ledelsesgruppen. Nu får hun det fulde ansvar for design og kommunikation. Martin Langelund har netop fejret tre års jubilæum hos RH og vil i den nye ledelse varetage HR, økonomi og projektstyring.

- Vi har sammensat et stærkt team, der kan føre RH videre, mens vi gamle træder et skridt tilbage. Steen får et hold rundt om sig, der kender RH’s styrker, historie og formsprog, siger Bo Ramlyng.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093