Dansk fællesstand på byggemessen Nordbau
Når Nordtysklands største byggemesse Nordbau slår dørene op i september 2008 bliver det med stor dansk deltagelse. Nu kan du deltage via det danske Generalkonsulat i Hamborg.
I 2007 talte messen over 77.100 besøgende samt omkring 934 udstillere fra 18 lande.
Messen er det ideelle udstillingsvindue for danske virksomheder, der ønsker at præsentere deres produkter for et internationalt publikum.
Messen afholdes fra den 11. til den 16. september 2008, og Generalkonsulatet koordinerer igen i 2008 en dansk fællesstand.
De er velkommen til allerede nu at kontakte os for oplysninger om NordBau og Deres mulighed for at deltage på den danske fællesstand, - måske oven i købet med 50% tilskud fra Danmarks Eksportråd.
Se flere oplysninger om NordBau på www.nordbau.de
Kontakt Danmarks Generalkonsulat i Hamborg, Christiane Plischke Telefon (direkte) 0049 40 41 40 05 39, Email: chrpli@um.dk
Kilde: Danmarks Eksportråd