23948sdkhjf

Byggeriet nedjusterer sine forventninger

Bygge- og anlægssektorens forventninger til de kommende tre måneder er faldet fra april til maj. Den sammensatte konjunkturindikator faldt fra -5 pct. til -8 pct., korrigeret for sæsonudsving.
Indikatorerne for hhv. beskæftigelse og omsætning er begge faldet med yderligere 5 procentpoint fra -8 pct. til -13 pct. Indikatoren for ordrebeholdning, som har ligget næsten konstant i et par måneder, er fra april til maj faldet med yderligere 4 procent-point.

Alle brancher forventer fortsat faldende tilbudspriser ved licitation. Det viser de ikke-sæsonkorrigerede indikatorer. Derudover er der blandede forventninger til udviklingen for beskæftigelse og omsætning for perioden maj til juli 2008 i forhold til perioden februar til april 2008. Murermestre, malermestre og el-installatører har positive forventninger til både beskæftigelse og omsætning, mens glarmestre har de mest negative forventninger.

Virksomheder, der repræsenterer 17 pct. af beskæftigelsen i bygge og anlæg, oplyste ved udgangen af april, at mangel på arbejdskraft var årsag til produktionsbegrænsninger. Det er en halvering i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor det tilsvarende tal var 35 pct. Virksomheder, der repræsenterer 12 pct. anførte manglende efterspørgsel som produktionsbegrænsende faktor.

Kilde: Danmarks Statistik

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079