23948sdkhjf

Georg Berg fordobler overskudsgraden

En tilpasning til krisetider har givet en gedigen fremgang.
Georg Berg A/S er kommet stærkt gennem regnskabsåret 2014/15, hvor omsætningen er øget med knapt 30 millioner kroner, mens resultatet før skat udgør 12,2 millioner kroner. Overskudsgraden er fordoblet fra 2,7 til 5,4 procent.

Ifølge administrerende direktør, Christian Berg, hænger den positive udvikling sammen med, at det er lykkedes at strømline virksomheden, så den er tilpasset en krisetid. Det fortæller han til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

- Vi har fundet ud af, at vi er gode til at være tømrervirksomhed. Vi er i dag over 80 tømrere, og den del dyrker vi mere nu. Vi har lært at sige nej til opgaver, og vi regner på færre sager i dag – og kun dem vi tror, vi kan vinde. Det har betydet, at vi vinder tæt på hver fjerde af de opgaver, vi giver tilbud på. Derudover siger vi kun ja til sager, der har den rigtige størrelse, siger Christian Berg.

Direktøren forventer et tilsvarende resultat i 2015/16 og begrunder dette med, at ordrebogen næsten er fuld på nuværende tidspunkt.

Læs hele interviewet i Licitationen - Byggeriets Dagblad (kræver login)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156