23948sdkhjf

Lollands El fordobler staben

Ung installatør går fra enkeltmandsfirma til firma med medarbejder.
Brian Andersen, Lollands El har måttet ansætte en medarbejder, skriver distriktsavisen Lollands Posten.

I foråret startede 27-årige Brian Andersen et enkeltmandsfirma, Lollands El i Holeby, og det var planen, at det skulle forblive sådan.

Den plan er nu forpurret af travlhed. Brian Andersen har fundet det nødvendigt at ansætte en medarbejder, og valget faldt på 38-årige Mira Petersen, som Brian Andersen har kendt professionelt fra sin egen læretid.

Det er både større erhvervskunder og flere private kunder, der har gjort det nødvendigt, og med udvidelsen kan han undgå at sige nej til kunder.

- Jeg har selvfølgelig måttet investere i en firmabil med komplet udstyr, men det skal Mira nok få tjent hjem, siger Brian Andersen til Lollands Posten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079