Stejl vækstkurve i jysk tømrerfirma
Egil Rasmussen A/S i Fredericia og Aarhus er vokset fra 75 mand for fem år siden til i dag 300 medarbejdere. Og ordrebogen er fuld et godt stykke ud i fremtiden

De tre musketérer fra venstre Claus Rasmussen, Jesper Jeppesen og Christian Duus arbejder bevidst med de helt store entrepriser Foto: Torben Sigh
Det handler i dagligdagen om de store tømrerentrepriser, og her taler vi typisk om opgaver fra 25-30 mio. kroner og op til over 100 mio. kroner.
Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.
Det er de tre indehavere Claus Rasmussen, Christian Duus, og Jesper Jeppesen, der styrer butikken. Og de tre har delt ansvaret op imellem sig i en mere eller mindre uformel struktur, men som fungerer i det daglige. Christian Duus står for beregninger og tilbud samt indkøb, Claus Rasmussen står for serviceafdelingen og bogholderiet, og Jesper Jeppesen er manden bag de store projektsager.
Firmaet har rykket sig fra fagentrepriser til også at levere hovedentrepriser, det vil sige styre andre fagområder:
”Men vi er ret stædige, når det kommer til vore egne kompetencer. Vi vil sådan set helst lave det, vi er gode til - nemlig tømrerarbejde”, siger Christian Duus.
Læs hele artiklen i Licitationen-Byggeriets Dagblad (kræver abonnement)