23948sdkhjf

Sanistål fastholder ambitioner trods problemer

Saniståls storstilede vækstplan er presset af interne problemer og benspænd fra konkurrencerådet. Trods dette fastholder Sanistål ambitionerne for de kommende år.
Den nordjyske stålgrossist Saniståls vækstplan er slået ud af kurs, allerede inden den nærmest var sat i værk. Interne problemer, logistikproblemer i forbindelse med omlægningen til to stor-lagre, et skuffende opkøb af Carl F. samt ejerskabet af en stor og uomsættelig A&O Johansen aktiepost har efterladt Sanistål med en milliard-gæld.

Sanistål fastholder trods problemerne forventningerne til 2008 samt forventningen om fordobling af indtjeningsevnen allerede i 2010.

- Det, vi har lovet, holder vi fast ved. Vi har nogle udfordringer på logistikken, men det har vi styr på i 2010, og vi har ansat en ny direktør i Carl F International, som arbejder med en ny strategiplan. De mål, vi har sat os, er gennemsnitsmål, og der vil altid være udsving, siger adm. direktør Christian B. Lund.

Saniståls gæld er steget med 1,8 mia. kr. til 2,5 mia. kr., og den nettobærende gæld er nu 14 gange større end driftsindtjeningen. Alene renteudgifterne sidste år lød på 65 mio. kr., men det skræmmer ikke bestyrelsesformand Knud Erik Borup. Han fortæller til Børsen, at man arbejder på at nedbringe gældssætningen og stadig går efter målet med en soliditet på 30% eller derover.

Derudover forventer Sanistål at kunne nedbringe gælden yderligere med salget af lagerbygninger og nedbringelse af lagerbeholdningerne.


Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078