23948sdkhjf

Niras står over for erstatningskrav

Ingeniørkoncernen Niras står over for erstatningskrav i millionklassen. Og det fra to kunder, der med påstand om dårlig kvalitet i byggeriet, kræver 60- 80 mio. kr. i erstatning.
To kunder har klaget over projektfejl i Niras’ byggeri. Derfor står koncernen nu overfor et erstatningskrav på 60-80 mio. kr.

Det drejer sig om virksomheden Pharma Nord, der fører en sag om en fejlberegnet fabriksbygning, og hotelkæden Cabinn, der nu trækker Niras i retten for beregningerne på Cabinns nye prestigehotel i Ørestad. Direktør Niels Fennet fra Cabinn belv i løbet af få måneder så utilfreds med Niras, at man udskiftede rådgiver-virksomheden med en anden.

- Det var ubeskriveligt, simpelthen. Jeg er selv gammel rådgivende ingeniør og håbede til det sidste, at de kunne rejse sig, for det er ikke nogen spøg at skifte ingeniørfirma. Moe & Brødsgaard (det nye firma, red.) har klaret det til UG og har lavet det hele om. For eksempel er hele huset bundet sammen med 55 millimeter tykke jernstænger – Niras havde bare sagt 16 millimeter stål. Jeg kan kun sige, at jeg er så lykkelig over, at jeg fik taget den rigtige beslutning, siger Niels Fennet.

Sagen om Pharma Nord kører nu i en voldgiftret.

Adm. direktør Carsten Boesen fra Niras påpeger over for Børsen, at han årligt er i dialog med ca. fem kunder, der ikke er tilfredse, og at der i øjeblikket ikke er flere end normalt.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094