23948sdkhjf

Fejlslagne brobyggerier koster over 30 millioner

Arkils omsætning stiger fortsat, men indtjeningen går den anden vej. Årsagen er nedskrivning på tre sjællandske broprojekter.
Arkil fortsætter væksten, og koncernomsætningen ligger ved udgangen af årets tredje kvartal næsten 17 procent over sidste års niveau.

I tredje kvartal alene er omsætningen øget med 5,5 procent til knap 950 millioner kroner, men indtjeningen er samtidig faldet betydeligt. Kvartalets resultat før skat er næsten 25 millioner kroner lavere end i samme periode sidste år.

Allerede for to uger siden var Arkil ude med en meddelelse om, at tre broprojekter på Sjælland måtte nedskrives, og at det ville koste et tocifret millionbeløb i 2015. Ifølge kvartalsrapporten er der helt præcist tale om et tab på 31,2 millioner kroner.

- Projekterne følges op med henblik på korrigerende handlinger i forretningsområdet samt med henblik på et retsligt efterspil på den del af omkostningerne, der ikke skyldes Arkils egne forhold, siger administrerende direktør Jesper Arkil.

Han understreger, at koncernens øvrige forretningsområder samlet set udvikler sig positivt, med stigende aktivitet og indtjening, såvel i Danmark som i udlandet.

Som følge af nedskrivningen udgør Arkils samlede resultat før skat i årets første ni måneder blot 38,5 millioner kroner, hvilket er knap fem millioner lavere end sidste år.

Forventningen til hele året er et resultat i niveauet 40-60 millioner kroner ud af en omsætning på 3.300 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093