23948sdkhjf

Årstiderne tegner 5.000 kvadratmeter bilhus

Nogle af verdens fineste bilmærker får nyt tag over hovedet i Lyngby.
I den sydlige ende af Lundtoftegårdsvej i Lyngby vil Formula Gruppen, der er Danmarks officielle importør og forhandler af Ferrari og Maserati, opføre nyt bilhus på arealet ud mod motorvejen.

Arkitekt på projektet er Årstiderne, som tidligere har tegnet bilhuse for blandt andre BMW og Mercedes-Benz.

Den markante bygning rummer parkering, værksted, showroom samt en kontorafdeling og kantine; i alt 5.000 kvadratmeter.

Arkitekturen er diskret, næsten minimalistisk, med henblik på at henlede fokus på de eksklusive biler, der skal udstilles og forhandles i bygningen. I projektet er der indarbejdet en lang række bæredygtige tiltag; herunder et grønt, bevokset tag, solceller og regnvandsbede.

- Vi glæder os til at flytte til Lyngby-Taarbæk. Dynamikken i vidensbyen og de mange nye initiativer passer godt til virksomheden. Og så ser vi selvfølgelig også frem til et helt nyt eksklusivt domicil på en meget attraktiv adresse, siger direktør for Formula Automobile, Jesper Viskum Schak.

Byggeriet forventes udført i 2016 og 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096