Kampen mod det dårlige byggeri fortsætter
Selv om Bedre Byggeskik-bevægelsen i år fejrer sit 100 års jubilæum, er dens dagsorden ikke blevet uaktuel. Snarere tværtimod, mener Bygningskultur Danmark.
Bakkekammen 50 i Holbæk er et af Bedre Byggeskik-bevægelsens ikoniske huse. Huset er tegnet af Marius Pedersen og Ivar Bentsen og dannede rammen om de første bygmesterkurser. Ligesom bevægelsen fylder huset 100 år i år. Foto: Bygningskultur Danmark
Af Rasmus Gregersen
Det mener Birthe Iuel, formand for Bygningskultur Danmark, som markerer 100 året for Bedre Byggeskik-bevægelsen med at rette et kritisk blik på de bygninger, der opføres i dag:
- Ligesom i slutningen af 1800-tallet er det eksplosivt voksende udbud af materialer og en manglende sammenhæng mellem arkitekter og håndværkere medvirkende til at skabe huse uden et samlet eller homogent udtryk – uden blik for materialernes patinering og langtidsholdbarhed eller den danske tradition for husbyggeri, siger Birthe Iuel.
Hun mener, at fokus i nybyggeriet i alt for høj grad rettes mod spektakulære og monumentale værker af kendte arkitekter, mens nybyggeri af almindelige enfamiliehuse og etageejendomme sjældent får meget opmærksomhed. Disse byggerier opføres ofte af typehusfirmaer, der hverken forholder sig til det sted, der skal bygges eller til en dansk tradition indenfor byggeri og håndværk:
- Det er synd, fordi det er disse huse, som i høj grad kommer til at tegne den danske bygningskultur i fremtiden og er dem, vi møder i vores hverdag. I stedet får vi så nogle typehuse, som er billige og hurtige at producere, men som ikke forholder sig til en dansk byggetradition eller tilfører vores land skønhed eller atmosfære – tværtimod, lyder det fra formanden.
125.000 huse
Bedre Byggeskik-bevægelsen opstod i 1915 med kulturpersonligheder som Emma Gad i spidsen. Målet var at få kvalitet og klassiske proportioner tilbage i det almindelige danske husbyggeri, og bevægelsen fik blandt andet lagt grunden til de solide murermestervillaer, som i dag præger både land og by.
Initiativet kom i forlængelse af Akademisk Arkitektforenings "Tegnehjælpen", som gav prisbillig, arkitektfaglig rådgivning til bygherrer og bygmestre fra 1907. Det var arkitektur for folket, og bevægelsen satte sig spor over hele landet med huse, som bidrager til at forskønne det byggede miljø.
Det blev til cirka 50.000 huse i Bedre Byggeskik-bevægelsens levetid, men hvis man medregner de senere murermestervillaer, der var direkte inspireret af bevægelsen, er der snarere tale om 125.000 huse. Alle sammen huse, som i deres arkitektur nyfortolkede den danske byggetradition med vægt på enkelhed, harmoni og gedigne materialer.
Idealerne skal nytænkes
Bygningskultur Danmark genudgiver i anledning af jubilæet bogen ”Bedre Byggeskik-huset – en bevaringsguide”, der indtil videre er solgt i 10.000 eksemplarer. Bogen gennemgår husenes arkitektur, materialer og bevaringsværdier og viser gode og dårlige eksempler på istandsættelse og tilbygning. Derudover afholdes den 26. november en konference, hvor man både fejrer bevægelsen og diskuterer, hvordan man kan løfte arven efter den.
- Vi skal ikke til at bygge som i gamle dage eller kopiere en gammel byggetradition. Men vi tror på, at Bedre Byggeskiks idealer kan gentænkes til vores tid, således at vi får byggeri af en langt højere kvalitet, end det vi ser i dag. Vi er ikke blevet et fattigere samfund, end vi var i 1915, så selvfølgelig er det muligt at bygge huse, der er smukke og langtidsholdbare. Virkelig bæredygtighed er ikke bare isolering og termoglas – det er også huse, der står i generationer og bliver smukkere med tiden, siger Birthe Iuel.
Konferencen byder blandt andte på indlæg fra tidligere direktør i Realdania, Hans Peter Svendler, arkitekt Jens Thomas Arnfred og kommende formand for Det Særlige Bygningssyn, Lars Juel Thiis. Derudover lanceres en konkurrence for studerende på landets arkitektskoler, som får til opgave at nyfortolke Bedre Byggeskik og give et moderne bud på en arkitektur, skabt i bevægelsens billede.
