23948sdkhjf

”Ny udbudslov er en forbedring”

Men kun hvis indkøberne bruger de nye og forbedrede rammer med omtanke, lyder det fra FRI – Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Folketinget vedtog i sidste uge Danmarks første udbudslov, og hos FRI, der har siddet med i Udbudslovsudvalget, ser man positivt på udformningen af den nye lov, der træder i kraft 1. januar 2016.

- Udbudsloven er en forbedring, i forhold til hvad vi hidtil har haft. Den sætter nogle bedre rammer for offentlige indkøb til gavn for både de offentlige myndigheder og det private erhvervsliv. Og det er tiltrængt, siger FRI-direktør Henrik Garver med henvisning til, at rådgivende ingeniørvirksomheder i 2014 brugte 465 millioner kroner på at afgive tilbud til offentlige bygherrer.

- Det er 200 millioner kroner for meget på et indkøbsbureaukrati som ikke giver nogen som helst værdi. Penge, som kunne være brugt til jobskabelse, innovation og meget mere, pointerer FRI-direktøren.

Den kommende danske udbudslov baseres på EU's nye udbudsdirektiv, og ifølge Henrik Garver ser den ud til at give indkøberne mere frie rammer i form af bedre forhandlingsmuligheder.

- Det er vigtigt at begrænse antallet af bydende, da det ellers kan blive en meget dyr proces. Vær i stedet for skarp på, hvilke emner der skal drøftes, så de gode idéer kommer på bordet. Da annonceringspligten samtidig afskaffes, vil blandt andre de mindre rådgivningsopgaver kunne indkøbes på en meget simpel måde, siger Henrik Garver og slutter af med en opfordring til de offentlige indkøbere:

- Brug de nye og forbedrede rammer, der kommer med den nye udbudslov - så kan vi sammen skabe bedre løsninger, skabe færre frustrationer i indkøbsprocessen og i sidste ende skabe flere private job.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11