23948sdkhjf

BNS bygger 200 boliger i Lyngby

7.400 kvadratmeter byggeri øger udbuddet af kollegieboliger på DTU.
200 internationale ingeniørstuderende får nyt tag over hovedet, når Hempel Kollegiet i efteråret 2017 står klar til indflytning på hjørnet af Lundtoftevej og Anker Egelunds Vej i den vestlige del af DTU Lyngby.

Det 7.400 kvadratmeter store byggeri opføres af B. Nygaard Sørensen i totalentreprise med JJW Arkitekter og Bascon som rådgivere.

Ambitionen for byggeriet er at give de studerende plads til at fordybe sig i deres studier, samtidig med at de indgår som en aktiv del af DTU’s studenter- og campusfællesskab. Derfor er der arbejdet med et hierarki af fællesskaber, inde såvel som ude.

Boligerne er organiseret i tre klynger, der hver især består af to bygninger med 12 og 13 boliger i henholdsvis to og tre etager. For at fremme fællesskabet blandt de studerende får hver etage fælleskøkken og studielounge.

- På DTU er det sociale rum både de store fællesskaber, muligheden for at møde virksomheder og invitationen til at blive en del af Lyngby. Samtidigt sikrer vi, at de studerende føler sig hjemme i de mindre boenheder, hvor de bliver en del af et mere intimt fællesskab, siger Lars B. Lindeberg, partner hos JJW Arkitekter og leder af afdelingen Læring og Kultur.

Byggeriet går i gang i løbet af foråret 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094