23948sdkhjf

Tirsdag kan drikkevandet blive grønt i det nordlige Fyn

Drikkevandet risikerer at blive grønt, når to fynske fjernvarmeforsyninger vil tjekke for utætheder 24. november.
Fjernvarme Fyn i Odense og Kerteminde Forsyning vil utætheder i fjernvarerør til livs. Derfor farves vandet grønt tirsdag den 24. november, skriver Erhvervsmagasinet Installatør.

Åbner man for sin vandhane den dag og ser, at vandet fra hanen er grønt, så skyldes det, at fjernvarmevand løber ud i det vand, som man drikker og bader i. Og sker det, skal man kontakte en autoriseret VVS-installatør.

Er der læk i systemet, risikerer forbrugeren at betale en pris, der ikke står mål med det egentlige forbrug, fordi der spildes et sted under brædderne.

Det er ikke farligt, hvis man uheldigvis tager en slurk af det grønne vand, og det er langt fra første gang, at det anvendes. Myndighederne har godkendt brugen af farvestoffet fluorescein som sporstof i fjernvarmevand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073