23948sdkhjf

Strømlinet DS Gruppen vokser i udlandet

Frasalg har øget stålkoncernens fokus på byggeri. Samtidig vokser indtjeningen markant.
DS Gruppen øger sin indtjening. Det viser Hobro-koncernens netop offentliggjorte årsregnskab for 2014/15. Her gik EBITDA frem med knap 18 millioner til over 66 millioner kroner.

- Generelt er vi blevet bedre i styringen af vores projekter. Det gør, at vi er blevet en smule bedre til at tjene penge - vi er ganske tilfredse med året, siger koncerndirektør Mads Møller Hansen.

Koncerndirektøren melder samtidig om, at DS Gruppen har haft et godt første kvartal i indeværende regnskabsår.

I DS Gruppens forrige regnskabsår blev datterselskabet DS SM solgt til amerikanske Valmont. Salget påvirkede regnskabet positivt med 279 millioner kroner, hvilket boostede 2013/14-resultatet voldsomt. Midt i 2014/15-regnskabsåret blev endnu et datterselskab, overfladebehandleren DS Semaco, frasolgt.

Eksportmarkederne rykker
Kombinationen af frasalg og en vækst i Tyskland, Sverige og Finland betyder, at der nu i flere af koncernens datterselskaber bliver solgt mere til udlandet end til hjemmemarkedet. Det er datterselskabet DS Stahl, der betjener det tyske marked. Her sidder 50 ansatte på et salgskontor syd for Hamborg, mens stålprodukterne til eksportmarkederne bliver produceret i Hobro.

- Det går godt i Tyskland. Her er vi foran budgetterne på alle områderne – både på stålbeklædning og stålkonstruktion. Omsætningen er på over 200 millioner, fortæller Mads Møller Hansen.

Direktøren fortæller, at eksportmarkederne er i en god gænge, og det betyder en voksende omsætning i det kommende år. Her bidrager det svenske marked også i den positive udvikling på trods af en lav svensk krone, men til gengæld er Norge presset af den historisk lave oliepris.

Landbrug i knæ presser markedet
Historisk fylder landbruget meget i ordrebogen hos DS Gruppens stålspærs-forretning. Derfor kalder Mads Møller Hansen det en voldsomt bet, at det danske landbrug er i store økonomiske problemer. For landbruget er et segment med en voldsom lyst til at investere, når der tjenes penge.

- Vi har været nødt til at dreje vores fokus over på industrien og det offentlige byggeri. Men vi er fortrøstningsfulde, og vi har tiltag på vej med nye og andre produkter til vores store kundesegment i Danmark og Tyskland, fortæller Mads Møller Hansen uden at ville løfte sløret yderligere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157