Danmarks største hospitalsbyggeri åbner dørene
Så er datoen for næste åben byggeplads på Det Nye Universitetshospital i Aarhus på plads.
- Siden sidste åben byggeplads i september er nye bygninger skudt op af jorden på DNU, og samtidig er forberedelserne til byggeriet af Psykiatrisk Center og Dansk Center for Partikelterapi kommet i gang.
Store dele af byggeriet er så langt, at I vil kunne få en god fornemmelse af, hvordan det nye Aarhus Universitetshospital kommer til at se ud, når vi er helt færdige med at bygge i 2019, lyder det i invitationen på DNU’s hjemmeside.
Her fremgår det også, at arrangementet består af en introduktion til byggeriet i DNU’s infocenter i skurbyen og en tur rundt i, og omkring, bygningerne på byggepladsen. Turen varer cirka halvanden time, og foregår i grupper af max. 25 personer.
Yderligere information samt tilmelding kan findes på DNU’s hjemmeside .