23948sdkhjf

Vestjysk tømrerfirma begæret konkurs

Indehavers tragiske dødsfald fører nu til konkurs.
For to måneder siden mistede tømrermester Hans Bang livet ved en tragisk dykkerulykke i Norge. Nu er hans livsværk begæret konkurs, skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Ifølge avisen har sønnen Morten Bang, der driver firmaet MB Transport, ikke ønsket at videreføre Hans Bang K/S Tømrer- og Snedkerfirmaet, og derfor har banken nu indgivet konkursbegæring.

- Selv om der har været en fin drift, er banken blevet bange for sine penge og har trukket stikket, siger Morten Bang.

Han henviser til firmaets seneste årsregnskab for 2014, der viser et overskud på knap 0,85 mio. kr. før skat.

Hans Bang K/S Tømrer- og Snedkerfirmaet har rødder tilbage til 1914 og beskæftigede 10 medarbejdere forud for konkursen.

Link til artikel i Dagbladet Holstebro Struer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079