Arkil nedjusterer
Tre broprojekter på Sjælland må nedskrives, og det koster et tocifret millionbeløb i 2015.
Konkret nedjusteres forventningerne til årsresultatet fra 70-90 mio. kr. før skat til 40-60 mio. kr. før skat. Nedjusteringen sker efter en gennemgang af slutprognoserne for tre større danske projekter.
- Der er tale om tre broprojekter på Sjælland, som er nedskrevet yderligere, som følge af øgede omkostninger til interimskonstruktioner i forbindelse med støbning af brokonstruktioner samt ændret brokonstruktionsdesign, oplyser administrerende direktør Jesper Arkil i en fondsbørsmeddelelse.
Der er nu igangsat et retsligt efterspil med henblik på at opnå erstatning for de påløbne ekstraomkostninger.