23948sdkhjf

Ny renoveringsordre til Adserballe & Knudsen

Boligblokke i Tingbjerg skal renoveres for 43 millioner.
- Det er en kernetypisk Adserballe & Knudsen-opgave, siger sektionschef Thomas Willumsen om det renoveringsprojekt, som virksomheden netop har ført i ordrebogen.

Med FSB som bygherre skal Adserballe & Knudsen stå for at ombygge og energioptimere en række boligblokke i Tingbjerg. Den samlede entreprise udgør 43 millioner kroner og er vundet i almindelig licitation.

- Det er samtidig en opgave, vi glæder os til at arbejde med, blandt andet fordi Tingbjerg er et så ikonisk byggeri med spændende arkitektoniske kvaliteter, fortsætter Thomas Willumsen.

Starter op i foråret 2016
Alle blokke energirenoveres med efterisolering af gavle, nyt tag, nye vinduer og døre samt nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding. Køkken og badeværelse udskiftes i de fleste lejligheder, herunder nye vandledninger, afløb-, varme- og elinstallationer.

Ifølge Thomas Willumsen består udfordringen i at tilrettelægge et fornuftigt flow for de mange delopgaver, så der både tages hensyn til beboerne og skabes et rationelt forløb. Dertil kommer et miljøaspekt med asbest i dele af det, der skal renoveres.

Som led i projektet vil nogle af boliger blive lagt sammen, og lejligheder i stueetagen ombygges til tilgængelighedsboliger med direkte udgang til det grønne område og private haver.

En væsentlig del af opgaven udføres i egenproduktion, og op 20 mand vil være i gang. Arbejdet starter i foråret 2016 og ventes afsluttet i anden halvdel af 2018.

Rambøll er med som totalrådgiver.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078