Historisk stor anlægsopgave skydes i gang i København
Ny milliardplan med 300 projekter skal dæmme op for fremtidens ekstremregn. Planen forventes at skabe 13.000 arbejdspladser.
Foto: Colourbox
Nu er kommunen klar med en samlet plan for håndteringen af fremtidens voldsomme mængder regnvand.
- København mærker allerede konsekvenserne af klimaforandringerne, og skybrud er næsten blevet en årlig tilbagevendende begivenhed. Nu er vi klar med en samlet plan, der skal sikre at vandet skaber en merværdi for byen i form af nye grønne byrum i stedet for at gøre altødelæggende skade på københavnernes hjem, virksomheder, infrastruktur og vores mange kulturværdier, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).
Den mest effektive metode
Teknik- og Miljøudvalget har netop godkendt 300 skybrudsprojekter, der samlet set bliver den største anlægsopgave, som Københavns Kommune har haft ansvaret for.
Projekterne har en samlet værdi af fem milliarder kroner og vil blive udført over hele byen i løbet af de kommende 20 år. Tilsammen udgør de 300 projekter brikkerne i et kompliceret puslespil, hvor byens veje og parker skal bygges om og søer og vandløb skal tilpasses, så de bliver indrettet til enten at tilbageholde eller lede regnvandet til havnen sammen med fire store skybrudstunneller.
- Det giver rigtig god mening, at vi gør København klar til de kommende års skybrud. Det er nu, vi skal håndtere de stigende mængder regnvand på overfladen, så københavnerne ikke får regnvand i deres kældre. Det er den mest effektive metode, og københavnerne oplever mindre gener ved gravearbejde, end hvis vi skulle grave nye, store kloakrør ned over hele byen, siger overborgmester Frank Jensen (S), der også peger på, at anlægsprojekterne vil skabe 13.000 arbejdspladser i København.
Samlet set vil det koste 11 milliarder kroner at gennemføre den københavnske skybrudsplan. Havde kommunen i stedet valgt at udvide kloakkerne med et system der kunne håndterer skybrud, ville prisen for skybrudssikringen lande på mindst 20 milliarder kroner. Sikrede kommunen sig ikke mod skybrud ville byen i løbet af de kommende hundrede år risikere at blive ramt af skader for 16 milliarder kroner, lyder et konservativt skøn.
Skybrud skal vendes til byens fordel
Når København går i gang med at indrette byens gader til at håndtere de stigende mængder regnvand, vil der være mulighed for at etablere nye grønne byrum for en milliard kroner. Kommunen er nu klar med det første samlede skøn for, hvor de nye grønne byrum kan blive etableret.
Den første grønne skybrudsløsning er allerede anlagt i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro, mens anlægsarbejderne er i gang på Skt. Annæ Plads i Indre By. Og i kommunens budget for 2016 er der fundet penge til at arbejde med grønne byrum på Strandboulevarden på Østerbro, Enghaveparken på Vesterbro og i Fuglekvarteret i Nordvest.
- Skybrud er en udfordring for en storby som København, men vi insisterer på at vende det til en fordel. Københavnerne efterspørger i stor stil en grønnere by. Det kan vi give dem ved at tilbageholde en del af de store mængder regnvand over hele byen ved hjælpe af nye grønne byrum, siger Morten Kabell.
Medfører omfattende ombygninger
Skybrudssikringen i København vil primært ske ved hjælp af overfladeløsninger. Det betyder, at byens veje skal indrettes, så de kan bruges til at bortlede og tilbageholde vand. Pladser, parker og søer skal flere steder indrettes, så de kan bruges til at opsamle og tilbageholde vand. Det medfører omfattende ombygninger, så der bliver lagt et nyt lag infrastruktur til håndtering af regnvand ned over hele byen.
For at sikre, at kommunen ikke løser problemerne med regnvand et sted blot for at forværre dem et andet sted, er regnvandets vej gennem byen blevet analyseret ved hjælp af hydrauliske beregninger og ved at se på erfaringerne fra tidligere skybrud. På baggrund heraf er byen blevet inddelt i syv ’vandoplande’, hvor overfladeløsningerne hænger uløseligt sammen som brikkerne i et puslespil. Hvis en brik udelades vil vandets vej gennem vandoplandet blive forstyrret og skabe problemer i området.
Brikkerne i skybrudssystemet kaldes skybrudsgrene og udgør en samlet løsning i et lokalt område. Skybrudsprojektet består af 60 mindre skybrudsgrene, der igen er delt op i 300 konkrete skybrudsprojekter. Københavns Kommune vil stå for at projektere og udføre projekterne i løbet af de kommende 20-30 år.
De fem milliarder kroner, som de 300 projekter koster, vil blive finansieret via de såkaldte spildevandstakster. En del af projekterne er beliggende på private arealer og skal udføres af blandt andre boligselskaber og vejlaug. For at hjælpe private i gang med projekterne arbejder Københavns Kommune med etablering af partnerskaber omkring projekterne. I de kommunale projekter kommer udgifter til byrumsprojekter som etableres i forbindelse med skybrudsprojekterne. Udgifterne til byrumsprojekter er skattefinansieret.
Løbende prioritering af indsatsen
Da hele byen ikke kan sikres mod skybrud på samme tid, skal der foretages en udvælgelse af projekter til iværksættelse.
Teknik- og Miljøudvalget vil én gang årligt tage stilling til, hvilke projekter, der skal igangsættes. Prioriteringen vil basere sig på en vurdering af, hvor risikoen for skader er størst, hvor det er nemt at gå i gang, hvor der er mulighed for at kombinere arbejdet med andre anlægsprojekter, samt hvor der er mulighed for at opnå synergi med anden byudvikling.
Fire steder i byen bliver det nødvendigt at anlægge nye store rør for at lede regnvandet gennem byen. Det er typisk, hvor vandet skal krydse vigtige infrastruktur som indfaldsveje og baner.
Skybrudsledningerne vil blive etableret fra Skt. Jørgens Sø med udløb til Sydhavnen, fra Bispebjerg med udløb i Svanemøllebugten, på Østerbro med udløb til Nordhavnen og fra Valby med udløb i Kalveboderne.
Etableringen af de fire skybrudsledninger beløber sig til 2,6 milliarder kroner og vil blive finansieret via spildevandstaksterne. Hofor vil etablere skybrudsledningerne i løbet af de kommende 7-9 år. Arbejdet med den første ledning er i gang på Østerbro.
