23948sdkhjf

Bam-Bus skal styrke indsatsen på arbejdsmiljøområdet

I løbet af de næste tre år vil landets byggepladser blive tilbudt rådgivning på arbejdsmiljøområdet af otte mobile enheder, der placeres rundt omkring i landet. Enhederne har fået navnet Bam-Bus.
Otte nye enheder samlet under navnet Bam-Bus (Byggeriets ArbejdsMiljø BUS) skal i de næste tre år rådgive om arbejdsmiljø på landets byggepladser.

Bam-Bus skal, som den velkendte græsart, danne et vidtstrakt og stærkt netværk til gavn for arbejdsmiljøet på landets byggepladser. Bam-Bus skal besøge byggepladser over hele landet og øge dialogen mellem ansatte og virksomheden om sikkerhed og sundhed. Også bygherrer og rådgivere kan nyde godt af Bam-Bus viden om arbejdsmiljø og lære, hvordan arbejdsmiljøet tænkes ind i planlægningen af nybyggeri og renovering.

Bam-Bus starter sine aktiviteter til september, når projektlederen og de otte konsulenter er blevet tilknyttet den nye enhed.

Bam-Bus er oprettet af Dansk Byggeri, Fælles Fagligt Forbund, Forbundet Træ-Industri-Byg, El-Forbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal i forbindelse med overenskomst-aftalerne i 2007.

Kilde: 3F

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125